Selvportræt i kolde farver

Et selvportræt i kolde farver på malerbund...

Malerbunden var udarbejdet som ultrahurtig selvportrætering med akrylfarver på spejl. Dernæst blev spejlet trykket på papir og færdig var malerbunden. Jeg valgte denne malerbund, da den var lavet i kolde farver - hovedsaglig grøn og blå. Til udarbejdelse af selve portrættet brugte jeg farvekridt, hovedsaglig den lyse af de to gule i sættet. I farvelæren er farven gul hverken varm eller kold, og den er den lyseste farve. Derfor jeg også valgte den som "hudfarve" i portrættet. Gul er en farve, hvis betydning/opfattelse gøres afhængig af andre farver. Som Johann Wolfgang Goethe, der efter et Italien-ophold undrede sig over malerens farvevalg og derfor udarbejdede sin egen æstetiske vurdering i værket "Zur Farbenlehre", sagde: "For at frembringe en farve kræves lys - og nærmest lyset opstår en farve som vi kalder gul ... solen er gul ... papiret og silken gulner ved lys ... gul symboliserer glæde og blidhed. Tilføjes farven glans bliver den til guld - på silke bliver den kejserlig ... gul spiller i malerkunsten den belyste og virksomme rolle ... men gul er også den mest følsomme farve ... den blive ubehagelig, hvis den tilsmudses - og med en anelse blå fremkommer svovlets gulgrønne farve ..."

I farvemeditationen sidder farven gul i solar plexus, hvor også angsten og vreden sidder.

Så i og med, at jeg har arbejdet med gul i sammenhæng med den kolde blå, opfatter jeg den i mit protræt også som kold farve. Portrættet kommer til at virke kold, og selv med et smil på læben, tror jeg tristheden ville have vundet overhånd. Kanter/skygger i ansigtet har jeg valgt at farve blå. Overgange i en blanding af gul/blå, altså grøn. For at markere det helt sorte i mit ansigt, har jeg valgt yderlig at markere med rødt i blå, altså lilla.