"Barndommens Gade"...
Som sted jeg holder særligt meget af, har jeg valgt min
”barndomsgade” så at sige og stederne omkring den. Idéen fik jeg, da jeg læste
en bog for en dreng i børnehaveklassen, som omhandlede det, at drenge godt kan
lege med piger. De var sammen om at bygge en hule i et træ. Jeg kom til at
tænke på min egen barndom… Vi var seks børn, – tre piger, tre drenge – der
altid legede sammen. Ofte i den store flok. Vi byggede huler i skoven, eller
nærmere små byer, hvor vi ”boede”, når vi havde fået fri fra skole. Vi legede
”motorvej” med cykler, små biler eller hvad man ellers kunne køre på, hen ad
fortovet. Om sommeren badede vi i åen, om vinteren legede vi på isen nede
bagved skoven. Jeg har haft en fantastisk barndom, som jeg også kunne se i
drengenes øjne, da jeg fortalte ham om den. ”Havde I tre skove, der hvor du
boede?”, spurgte han.
Selvfølgelig har tiderne ændret sig, idealerne er ikke mere
de samme. I dag er der andre værdier i børn og unges hverdag, som er med til at
præge dem. Med til at skabe deres identitet.
Men for mit vedkommende, så tror jeg, at min ”barndomsgade”
har betydet rigtig meget for den, jeg er i dag. Da jeg var ude at filme
forskellige steder, mødte jeg en barndomsveninde, som pudsigt nok også lige
havde været en tur i skoven og var kommet til at tænke på vores barndom.
En anden vigtig ting i det filmede område, er minder tilbage
til min bedstemor og for den sags skyld også bedstefar. To mennesker som har
betydet rigtig meget. Især nu, hvor foråret lurer lige om hjørnet, var det tid
til, at jeg gik ned på markerne og plukkede blomster til min bedstemor. Og jeg
tror faktisk hun blev oprigtig glad for det – gang på gang. Lige nu er det
forårets blomster, til sommer kommer der nye. Jeg plukkede også altid blomster
og kom dem på min bedstefars grav, som døde da jeg var seks. Kirkegården er
”nabo” til marken, og betyder for den sags skyld også noget for ”mit” område.
Ikke kun kan jeg her stadig komme og ”besøge” mine bedsteforældre, yderlige er
jeg også døbt og konfirmeret her. Uden at jeg er særlig troende, betyder denne
kirke meget for mig. Her har været mange begivenheder – festlige men også
triste. Og som pige har man på en eller anden vis vel også en drøm at skulle
giftes i denne kirke en dag, selvom det med alderen bliver mere og mere urealistisk
(sagt med et smil).
Min ”barndomsgade” betyder for mig i dag stadig en form for
tryghed. Min mor, familie og venner bor her stadig, så det er altid rart at
komme ”hjem”.
Opgaven lød dernæst på at lave en kort dokumentarisk lommefilm på et minut, hvor jeg måtte bruge seks klip, heraf skulle første klip være et etableringsskud, der skulle vise, hvor filmen foregår. Etableringsskudet er en optagelse af byskiltet, med mindestenen i baggrunden - et særligt kendetegn for byen. I baggrunden kan man se gaden, min gade.
- klip 2: engen, hvor jeg plukkede blomster og hvor vi om vinteren stod på skøjter. Jeg vælger senere at bruge zoom værktøjet til at zoome ind på blomster. De er lidt gemt, og kan ikke ses ved første øjekast - men de er der.
- klip 3: skytten, hvor vi badede om sommeren. Det er vel ikke løgn at sige, at her var vi fra vi fik fri i skole til vi skulle hjem og spise aftensmad. I al fald når vejret var godt
- klip 4: kirken, hvor jeg er døbt, konfirmeret og hvor mine kære bedsteforældre ligger begravet
- klip 5: min skole og tilhørende sportsplads. Skolen giver sig selv, den har stadig stor betydning, jeg har haft en god skolegang og jeg kommer stadig gerne her. Sportspladsen har vi spillet mange fodbold-, håndboldkampe, badminton eller hvad vi nu kunne finde på
- klip 6: skoven omme bag vores huse. Mødestedet efter skolen og weekender. Vi havde lavet vores egen lille
Ingen kommentarer:
Send en kommentar