Kunstværk parafraseret i filmshot

Min medstuderende sendte mig værket "Voyeur" af Martin Bigum - mit oplæg til...

filmen "Længsel" - tak til skuespillerne Anne, Martin og Paul.

Music by Itzhak Perlman og Evanescence.

En af mine medstuderende sendte mig kunstbilledet "Voyeur" af Martin Bigum, som skulle danne udgangspunkt til min lommefilm. Hun sendte mig billedet og titlen, og i starten hæftede jeg mig i grunden mest til titlen. Mine tanker gik på: skal jeg nu virkelig ud og filme ind af fremmede folks vinduer? Det er jo ens første tanke, en voyeur = en vindueskigger. Og en vindueskigger har i hvert tilfælde en meget negativ klang i mine ører. Def. fra Wikipedia: Voyeurisme er seksuel interesse i eller praksis for spionage på mennesker involveret i intime adfærd, såsom klæde, seksuel aktivitet, eller anden aktivitet normalt anses for at være af privat karakter.

Men ved nærmere betragtning af billedet, så ser jeg meget mere en person, der savner et eller andet. "Voyeuren" på Bigums billede kigger efter en anden person - en eks-kæresten, en tidligere veninde, en nuværende veninde. Buddene kan være mange, jeg fortolker det som, at "Voyeuren" kigger efter noget han/hun har mistet. Derfor lider personen et afsavn, som får mig frem til min films titel: "Længsel".
Filmen lægger ud med titlen "Længsel", hvorefter der kommer et manipuleret billede af værket, så vi ved, hvor vi begynder. Vi følger en persons tunge skridt hen imod noget, han/hun har mistet - nemlig fællesskabet. Jeg har vendt skridtene, så de ligesom går hen imod noget. For at symbolisere de tunge skridt, er klippet sat ned i hastighed. Personen går i mørket og kommer hen til noget lyst: fællesskabet, selskab. Man ser lyset skimte i vinduerne. Indenfor vinduerne sidder der personer og hygger. De drikker vin og griner sammen. Musikken skifter fra den stille, sørgelige indgangsmusik til Evanescences "Missing". Personen "UDENFOR", altså ikke kun udenfor vinduet, men også udenfor fællesskabet, stiller sig spørgsmålet, om han/hun slet ikke er savnet? Nej, fællesskabet, her måske tidligere venner, tidligere kæreste, klarer sig uden ham/hende. Vinduerne zoomes ud, lyset zoomes ud, personen forlader "lyset" (glæden, som han/hun alligevel ikke længere er del af). Med endnu tungere skridt forlader personen fællesskabet, trækker sig tilbage. Jeg skifter i filmen til sort/hvid, for ligesom at symbolisere tristheden, der overgår personen. Hvor personen går hen, er overladt til ens fantasi. Det er i hvert tilfælde mørkt og trist der, hvor han/hun går hen. Filmen afsluttes med spørgsmålet: "Er jeg helt uden betydning??"