Billedkunst 2011/2012

Iagttagelsestegning af en orkide...

Lillesøster sidder model. Hun er ikke selv helt tilfreds med resultatet, og jeg synes måske heller ikke, at det ligner heeeeeeelt, og dog... Dobbelthagen skyldes, at hun kigger på iPaden... ;)

Tegning af verdens bedste håndboldspiller: Mikkel Hansen! Desværre efter billede, da jeg ikke lige kunne lokke ham til at stå model (og har heller ikke rigtig prøvet)...

Vandtårnet i Tønder... Stor betydning på en eller anden vis, varetegn for Tønder, udstillingstårn, udsigtstårn etc. Vi har ofte besøgt vandtårnet med børnehaveklasserne og børnene ER bare begejstrede. Tror, at det er et rigtig godt udgangspunkt for et undervisningsforløb i billedkunst og mange andre fag - jeg elsker vandtårnet.

Tegning af stol i forbindelse med opgave i billedkunst...

Barnetegning - altså mig tegne et barn...

Øvelsestegning - tegn den perfekte mand, nu han ikke findes i virkeligheden... ;) Men tja, helt tilfreds er jeg så heller ikke - altså med MANDEN! Tegningen er ok...

En svane - hader fugle, men svanen er smuk.

Prøvede at være Emil Nolde - sad i det samme enge, som han engang sad, og tegnede ud over landskabet. Og tja, hvad skal jeg sige, var det fordi, at jeg sad på den forkerte side af åen, at jeg ikke blev inspireret på samme vis?? Ha ha, men det giver virkelig en forståelse af, hvor meget omgivelserne kan betyde for det perfekte maleri, og min erkendelse, at jeg nok bare ikke bliver en verdensberømt kunster - har dog erkendt, hvad omgivelserne kan betyde for lysten til fx at tegne. En overvejelse jeg vil tage med videre - en overvejelse vores kære politikere også burde have...

Tidlige øvelser - iagttagelse af en bygning i Tønder, det gamle seminar...

Det gamle seminar del to...

Vandtårnet - skitsetegning med blyant...

... tegning med kul...

Tegning med kul - min skoskulptur ført til papir. Krible-krable...

Samtidskunst – Et blik på nutiden

Indledning

Samtidskunst (eller nutidskunst) er et begreb, der bruges til at beskrive den kunst (billedkunst), som skabes nu eller af en aktuel generation. Det varierer hvor mange år man tillægger denne aktuelle periode. I museumssammenhænge dækker det ofte over en periode på 20-30 år, men der er eksempler på at det dækker alt efter 1945. I kunsthaller, gallerier og andre ikke-samlende kunstinstitutioner dækker begrebet som regel over et meget kortere tidsrum på ca. 10-15 år. [1]

Samtidskunst stiller spørgsmål ved den måde hvorpå vi ser, oplever og agerer i og med verden. Samtidskunst er kunst, der produceres i dag, bredt defineret som kunsten fra 1960 og frem til i dag. Det er imidlertid ikke al kunst, der er produceret de sidste 40- 50 år, der kaldes samtidskunst. [2]

En overordnet definition af begrebet samtidskunst. Dyberegående kan man over samtidskunsten sige, at den ofte er baseret på en idé eller et koncept. Disse er mere betydende for værket, end traditionelle æstetiske og formelle overvejelser. Tanken bagved værket er altså vigtigere end teknik og håndværksmæssige færdigheder. Derfor er samtidskunst ikke altid smukt, som det ofte forventes af kunst. Denne forventning indfries ikke i samtidskunsten, da denne som oftest ikke fokuserer på det smukke her i verden, men på tabuer og den ærlige registrering af virkeligheden. Der lægges op til en dialog eller interaktion med beskueren. Derfor er ikke værket i midtpunktet, men mødet mellem værk og beskuer.

Hverdagslivet og en persons individuelle livsbetingelser er hvad samtidskunsten beskæftiger sig med. Det vil sige samfundsmæssige og politiske emner som krig, fattigdom, fordomme osv. Men også den enkelte persons private historie eller liv kan tematiseres. Begreber som identitet, køn, seksualitet, etnisk kulturel identitet, krop og psykologi, politik og idelogi, social praksis, kultur, verdensforståelse, globalisering, menneskets sanser er anvendt. [3]

Udover de traditionelle udtryksformer som maleri, skulptur og grafik anvender samtidskunst en bred vifte af nye medier, som fx fotografi, mediekunst, videokunst, installation og socialkunst.

Denne nye forståelse af et værk og de mange forskellige udtryksformer lægger op til forskellige tilgange til kunsten. Der er fokus på beskueren og det der sker, når han/hun ser den. Hvordan fortolkes kunstværket, altså hvad sker der med kunstværket, når nogen møder det? I modsætning til mere traditionelle kunstværker, stiller samtidskunsten spørgsmål, men giver ingen svar. Værket kan ofte beskrives som det, der sker inde i beskuernes hoved – i og med mennesker er forskellige, vil deres opfattelse af værket også være forskellig.

Det vil sige, at man som beskuer via tanker og spørgsmål skal nå ind til værket, for at forstå det. For at vi som underviser i faget billedkunst kan leve op til fagets formålsparagraf om, at eleverne bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel [4] er det vigtig at beskæftige sig med samtidskunsten i undervisningen og give eleven værktøjer til at forstå den komplekse samtidskunst, vi møder alle vegne i vores omgivelser. Samtidskunst kan fx med sine rådne grise, blendede guldfisk, udstoppede hundehvalpe, overmalede malerier, anmassende pornografi virke provokerende, grim og sjusket, og mange mennesker afviser værkerne ved første øjekast.

Værktøjer til forståelse af samtidskunsten

Nøddeknækkeren er et pædagogisk værktøj til lærer i folkeskolen, der vil arbejde med samtidskunsten i undervisningen. Den præsenterer en række let tilgængelige metoder og indgangsvinkler til arbejdet med samtidskunsten og dens forskellige udtryksformer. De ti metoder er:

· Sætningsmetoden
· Oplevelsesmetoden
· Anmeldermetoden
· Mindmap-metoden
· Rollespilsmetoden
· Detektivmetoden
· Angrebsmetoden
· Trekantsmetoden
· Snapshot-metoden
· Min egen metode

Emne: ”Et blik på nutiden?”

Emnet lyder på ”Et blik på nutiden?”. Jeg brugte nogle dage til at beskæftige mig med, hvad kunne denne titel betyde. Overordnet fandt jeg frem til, at det måtte være det, mit hoved går og rummer lige nu. En brainstorm på temaer, der er inde i mit hoved lige nu:

· Eksamen
· Flytning
· Forår
· Jobsituation
· Fyringer
· Skolestruktur
· Mit daglige arbejde
· Etc.

Sat i perspektiv kom fyring lige pludselig til at fylde alt. Begrundet i et personligt brev nedenunder, der beskriver mine følelser og tanker med henblik på dette tema. Det kom til at danne grundlag for mine billedfremstillinger, der dækker følgende to områder: det digitale billede og det plane billede, der er af to af de tre områder som Fælles Mål foreskriver, eleven skal være i stand til at udtrykke sig i. Det sidste område er rumligt billedarbejde.

Mit eget blik på nutiden

Nutiden, det første, som faldt mig ind ved dette ord var: fyringer! Lyder måske lidt underlig, men på mit arbejdssted er der IGEN tid til fyringer. Når jeg skriver igen, så er det fordi, at vi for godt et år siden var igennem samme proces. Vi vidste, at medarbejdere skulle fyres. Sidste år pga. skolelukninger og dermed forbundet personalereducering, i år pga. faldende børnetal og yderlige sammenlægninger skulle der igen reduceres. Fyringer foregår via en ”prikning” – det vil sige, ens leder ”prikker” én og man skal dernæst følge med til en samtale, hvor man får at vide, at man enten bliver sat ned i tid eller også sagt helt op. Det er nogle underlige dage, man føler sig ligesom konstant forfulgt. Kigger efter sin leder og er enorm bange for ”prikket”. ”Prikket” er over én – det rammer måske én selv eller ens kollega. Rammer det en selv, giver det et sug helt ned i maven, for selvom man ved, hvad der venter én, ved man det alligevel ikke. Og man har allermest lyst til at løbe væk og gemme sig. Man får dernæst tilbudt to fridage – meget nobelt (læses meget ironisk). De tanker, der skyder igennem ens hoved, er svære at sætte ord på: ydmygelse, en følelse af ikke at slå til, sorg, vrede…

Rammer det en kollega, føler man på den ene side lettelse (det giver mig jo større mulighed for at blive), men også tristhed. Man vil gerne hjælpe, men ved ikke hvordan. Man har ondt af kollegaen, og tænker i samme øjeblik: havde det bare været mig, jeg skulle nok have klaret mig. Og så igen, tanker, der fylder ens hoved: ydmygelse, følelsen af ikke at slå til, sorg, vrede…

Vreden vender sig i første øjeblik mod ens nuværende leder, som overbringer den dårlige nyhed. Dernæst til distriktsskolelederen, da det jo er ham, som i sidste ende træffer beslutningen om, hvem der skal gå og hvem der skal have lov at blive. Man kigger imidlertid på løsninger, der kunne være blevet taget, indtil det går op for én: det hele er jo bare et spørgsmål om penge! Der skal spares, spares, spares – og jeg er efterhånden ved at brække mig over dette udtryk! Udtrykket bliver flittig brugt af vores politikere, der trækker den ene spareplan efter den anden ned over vores hoveder. Og jeg ved da godt, at de ikke gør det for at gøre livet sur for os, men alligevel. Ens leder bliver jo bare til en marionet i sparespillet.

Samtidig stiger presset fra undervisningsministeriet. Danske elever er ikke gode nok, lærerne skal blive endnu bedre. De kommer med forslag om, at man skal følge principper fra Finland, hvis elever er verdens bedste osv.

Kære politikere, det hænger for fanden (og undskyld udtrykket) jo bare ikke sammen. Man kan ikke stille krav til sine medarbejdere om at blive bedre og bedre, når arbejdsvilkårene bliver dårligere og dårligere. Og her tænker jeg ikke kun de fysiske arbejdsrammer. Det er da urimeligt, at man eksempelvis til hvert forår skal være bange for overlevelse, fordi kommunen/landet skal spare igen. Det er børn vi har med at gøre, og ja, jeg ved godt, at barnet/eleven godt kan klare en ny lærer i ny og næ, men på et arbejdssted, hvor de voksne ikke er glade, er eleven også berørt af det. Lærerne kan ikke længere klare kravene, de bliver triste, tomme og må til sidst bøje sig det enorme pres og gå ned med stress – er det sådan det skal være på et uddannelsessted, der dog trods alt har den fornemme opgave at uddanne vores fremtidige borger, vores fremtid?

Svaret er nej! Det leder os hen til pengespørgsmålet. Hvor finde penge, der ikke er der? Det er et spørgsmål jeg ikke kan svare på (i tilfælde af, at jeg kunne, ville jeg nok ikke ”bare” være lærerstuderende). Men jeg kan dog rejse spørgsmål ved, om pengene i vores samfund er rette fordelt. Det krævede ikke mere en et par skridt udenfor min dør, ned til et af mine absolutte yndlingssteder i min by: Vidåen.

Ja, her er uden tvivl blevet endnu smukkere efter udgravningen og projektet ”Snæbel”. Snæbelen er en fisk, hvis bestanddel er faldende. Og ja, jeg synes da bestemt, at det er smukt, at vi i Tønder kan være med til at redde denne fisk. Dog er redningen af den tvivlsomt. Samtidig tænker jeg: har det virkelig været nødvendigt at sætte 70 millioner kroner ”i vandet” for at redde denne fisk? Kunne 35 millioner måske ikke også have gjort det?

Det ville have betydet, at man kunne have sparet 35 millioner kroner, som man kunne have brugt på skoleområdet. Og nu kom mig ikke med ”jamen det er to forskellige kasser”. For ja, det er det måske – men penge er vel penge i sidste ende.

Præsentation af mine billeder

Den pengeglade snæbel (Billboard)

Jeg har valgt i paint.net at beklæde min snæbel med 100 kroner-sedler, for ligesom at symbolisere, at den har stor ”værdi” – både tænkt i form af omkostninger og jo også fordi, det er en truet fisk. Den er sat op på en billboard nede ved Bachmanns Mølle, hvor projektet ”Snæbel” har sit fysiske tilholdssted.

Billboarden er sat på et foto jeg har taget af Bachmanns Mølle. Stenene, der er lagt i vandet, er del af projektet ”snæbel”.

Det ofrede barn (Modificering af ældre billede)

Asger Jorn rejser i sin udstilling ”Modifications” (modifikationer) monument til ære for det dårlige maleri. Han siger, at han bedre kan lide det, end det gode. Videre kalder han det ”det ofrede maleri”, en reinvestering i vores kultur.

Lige netop ”det ofrede maleri” gav mig anledning til at ville ofre. Og igennem mit procesforløb er barnet offeret. Her arbejdes med området plane billede.

Idéen går på at skildre det fortabte barn yderlige i en rummelig billedfremstilling, dette har jeg dog ikke nået endnu.

Elevens blik på nutiden

Når vi skal overdrage det valgte emne til undervisningen, får eleven selv lov til at tage udgangspunkt i emnet ”et blik på nutiden.” Vel vidende, at eleven nok ikke vælger temaet fyringer.

Her er det vigtigt at vejlede eleven i, hvilket tema er relevant at vælge. Man kan selvfølgelig godt lade dem tage udgangspunkt i, hvad der beskæftiger dem lige nu. Her skal man dog være opmærksom, at det valgte tema også skal være relevant til udførelse af området, man vil arbejde med temaet i undervisningen.

Det valgte område til billedeligt fremstilling i undervisningen bliver billboards – altså reklamebilleder opstillet i ens by. Her arbejder vi med den grundlæggende kompetence at kunne kode og afkode visuelle udtryk. Det er centralt, at eleverne opnår visuel kompetence ved at arbejde med billeder og visuelle udtryk indenfor fagets tre fagområder, som det står i Fælles Mål. [5]

Det er vigtigt, at man i sin undervisning præsenterer eleverne for, hvad billboards er, altså reklamebilleder. I den sammenhæng også forklare, hvad det er reklamer gør ved mennesker. Dette vil også ske med elevens billboard, så derfor er det vigtigt at gøre sig overvejelser om, hvad der sker med ens billede, når det bliver stillet op i bybilledet. Hvilket budskab vil I, at billboardet skal sende?

Billedkunst er et kunstnerisk-æstetisk fag, som indeholder både kundskabs- og færdighedsområder. Ved hjælp af kunstneriske arbejdsmetoder giver eleverne billledligt udtryk for oplevelser, holdninger, følelser og fantasier og opnår dermed erkendelse af sig selv og forståelse af omverdenen.[6]

Derfor ville jeg i selve dette undervisningsforløb lægge stor vægt på samtalen op til udarbejdelsen. Da det at samle sine tanker og interesser i et budskab, et værk, er grundlæggende for at kunne forholde sig til verden vi lever i, der stadig bliver mere og mere visuel.

En sådan visuel kompetence, der indebærer kompetence iat kode (fremstille) og afkode billeder og andre visuelle former, er ligeledes af betydning i et demokratisk funderet videnssamfund, hvor alle borgere evner at bearbejde de informationer, betydninger og budskaber, vi får gennem billeder og andre visuelle fænomener. Det er væsentligt at kunne forstå, skabe og omskabe visuelle informationer, både de analoge og de digitale, til relevant viden, oplevelse og indsigt i et demokratisk samfund, hvor debatten også føres visuelt. Og videre: Det er væsentligt at kunne forstå, skabe og omskabe visuelle informationer, både analoge og de digitale, til relevant viden, oplevelse og indsigt i et demokratisk samfund, hvor debatten også føres visuelt.[7]

Lige netop tanken bagved værket er det kendetegnende ved samtidskunst, så derfor synes jeg også at det kan forsvares, at oplægget og samtalen op til fremstillingen er den bærende i dette undervisningsforløb.

Udover den nævnte begrundelse fra billedkunstens Fælles Mål, legimiterer også folkeskolens formålsparagraf et sådant undervisningsforløb, hvor der i stk. 2 står:

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.[8]

[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Samtidskunst

[2] http://www.arken.dk/undervisning/samtidskunst.pdf

[3] http://www.arken.dk/undervisning/samtidskunst.pdf

[4] Fælles Mål 2009 for faget billedkunst, s.4

[5] Fælles Mål, s. 10

[6] Fælles Mål, s. 10

[7] Fælles Mål, s.38

[8] http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2010/Faelles-Maal-2009-Elevernes-alsidige-udvikling/Folkeskolens-formaalsparagraf

Billedkunst 2011/2012

Etiketter

fredag den 1. juni 2012

Fotocollager - eller billedtavler?

Flotte fotos - bare sådan...

Leg med foto

Forskellige tegninger - uden mange ord

Mikkel er kunst

3. forsøg

tirsdag den 24. april 2012